Strik en hue med humor og øreklapper

Ja, jeg er i huehumør for tiden, for lige pludselig har vi brug for de uldne sager – og så er de jo supergode julegaver. Den her er lidt fjollet, for dels er den jo mildest talt spraglet (anede faktisk ikke, hvordan garnet kom til at se ud, før jeg strikkede med det), og dels har den sådan lidt Nuser-agtige øreklapper og en skør pompon på toppen. Gå vinteren i møde med humor på hovedet!

Hue med øreklapper og pompon
Damestørrelse

IMG_1984x

Det skal du bruge: 1 ngl (100 g) Drops Big Fabel Print fra Garnstudio (her er brugt farvenr. 900), (rund)pinde nr. 5. Hæklenål nr. 5 og en pomponskabelon.

Mål:
Omkreds: ca. 47 cm.
Længde: ca. 31 cm.

Strikkefasthed: 17 m & 24 p = 10 cm. Strikkefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere pinde.

Forkortelse: tag 1 r ud = saml lænken op før næste m og strik den dr r.

Forklaring: krebsemasker = fastmasker, der hækles fra venstre mod højre.

Huen strikkes i glat og ovenfra og ned. Første og sidste m på alle p er kantm til sammensyning.
Slå 10 m op på p nr. 5.
1. og alle ulige p: vrang.
2. p: 1 r, * tag 1 r ud, 1 r *, gentag fra * til * p ud, og slut med 1 r (= 18 m på p).
4. P: 1 r, * 1 r, tag 1 r ud, 1 r*, gentag fra * til * p ud.
6. p: 1 r, * 2 r, tag 1 r ud, 1 r *, gentag fra * til * p ud.
Gentag disse udtagninger på hver retsidep, idet du for hver udtagningsp får 1 m mere mellem udtagningerne, til der er 82 m. Strik nu lige ned, til huen fra sidste udtagning måler 14 cm (slut med en retp).
Nu strikkes retbort og øreklapper således:
1.p (vrangsiden): 12 r, 10 vr, 38 r, 10 vr, 12 r.
2. og 4. p: ret.
3. og 5. p: som 1. p.
6. p: Luk af for 8 m, 18 r, luk af for 30 m, 18 r, luk af for 8 m.
Bryd garnet, og strik en øreklap således:
7., 9., 11. og 13. p (vrangsiden): 4. r, 10 vr, 4 r.
8., 10., 12. og 14. p: ret, MEN på 14. p tages 1 m ind i hver side.
Resten af øreklappen strikkes i retstrik, idet der lukkes 2 m af i begyndelsen af de næste 4 p. Luk de resterende 8 m af på en gang. Strik den anden øreklap på samme måde.

Montering: Sy huen sammen med søm midt bag. Hækl en omgang krebsemasker rundt langs kanten. Lav en pompon, og sy den fast i toppen.

 

  8 comments for “Strik en hue med humor og øreklapper

  1. Rita Ditlevsen
    25/11/2015 at 18:00

    Hej
    Jeg er nysgerrig på hvor store papskiverne til en pompon 10 cm i diameter skal være og hullet i midten, er der en tip til det et sted?

    • Susanne
      29/11/2015 at 10:49

      Hej Rita,
      Hm, jeg plejer at bruge sådan nogle plastikdimser til pomponer, som man kan købe i f.eks. Stof 2000 og Tiger, men tidligere brugte jeg pap på den gode gammeldags maner. Jeg ville klippe papskiverne ud med en diameter på f.eks. 14 cm, og lave hullet med en diameter på 4 cm (alternativt 16 og 6 cm). Så vil din kæmpepompon blive 10 cm i diameter.
      De bedste hilsner
      Susanne

  2. regitze kruse
    06/10/2016 at 21:04

    Hej med jer….

    Har et par forespørgsler til dine hjemmestikkerier 🙂

    Har en strikket hue med fleece indeni og øreklapper til min søn, som jeg sååååå gerne vil have!! men den kan bare ikk fåes i hans størrelse (98 eller 2,5 år)….
    – oooog evt med 2 snore fra klapperne til at binde..
    http://www.hm.com/dk/product/46250?article=46250-D#article=46250-A

    Ligeledes vil jeg gerne høre om I kan lave en lignede halsedisse, som ses til højre på billedet?? også i str 98 (2,5 år)
    http://www.zara.com/dk/da/b%C3%B8rn/tilbeh%C3%B8r/baby-pige/huer–halst%C3%B8rkl%C3%A6der-og-handsker/basic-halst%C3%B8rkl%C3%A6de-i-strik-c0p3647211.html#selectedColor=812&origin=shopcart

    Jeg forventer selvfølgelig ikke at jeg kan få dem til den pris hos dig 🙂

    PÅ forhånd mange tusind tak for dit var og tid…

    Mvh
    Regitze Kruse
    Lemvig

    • Susanne
      09/10/2016 at 10:18

      Hej Regitze,
      Jeg er bange for, at du totalt har misforstået min blog. Her på bloggen kan I følgere gratis hente inspiration og opskrifter til ting, I SELV kan lave.
      Mvh Susanne

  3. Gitte Jensen
    01/03/2018 at 17:56

    Hej. Hvor skal pind nr. 4 bruges i opskriften. 😊

    • Susanne
      03/03/2018 at 11:48

      Hej Gitte (som jeg se, du hedder!),
      Ja, det er da et godt spørgsmål – de er nu smidt ud af opskriften 🤔
      Bh Susanne

  4. 22/02/2020 at 06:18

    Hej Susanne Er faldet over din rigtig søde hue, men har lige et spørgsmål. Normalt er jeg hækler, men er begyndt at strikke, så er ikke super god til det endnu. Men øvelse gør mester 😀 I opskriften skal rundpind 5 benyttes, men hvor mange cm skal den være på? mvh Birgit

    • Susanne
      01/03/2020 at 11:18

      Hej Birgit,
      Huen er strikket frem og tilbage, så det er egentlig ikke så vigtigt, hvor lang rundpinden er, men 60 cm er en meget god længde til det meste.
      Dbh Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.